Dänische Nationalhymne

Originaltext:

Kong Kristian stod ved højen mast
i røg og damp;
hans værge hamrede så fast,
at gotens hjelm og hjerte brast.
Da sank hvert fjendtligt spejl og mast
i røg og damp.
Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan!
hvo står for Danmarks Kristian
hvo står for Danmarks Kristian
i kamp?

Niels Juel gav agt på stormens brag.
Nu er det tid.
Han hejsede det røde flag
og slog på fjenden slag i slag.
Da skreg de højt blandt stormens brag:
Nu er det tid!
Fly, skreg de, hver, som véd et skjul!
hvo kan bestå mod Danmarks Juel
hvo kan bestå mod Danmarks Juel
i strid?

O, Nordhav! Glimt af Wessel brød
din mørke sky.
Da ty'de kæmper til dit skød;
thi med ham lynte skræk og død.
Fra vallen hørtes vrål, som brød
den tykke sky.
Fra Danmark lyner Tordenskjold;
hver give sig i himlens vold
hver give sig i himlens vold
og fly!

Du danskes vej til ros og magt,
sortladne hav!
Modtag din ven, som uforsagt
tør møde faren med foragt
så stolt som du mod stormens magt,
sortladne hav!
Og rask igennem larm og spil
og kamp og sejer før mig til
og kamp og sejer før mig til
min grav!

Übersetzung (1. Strophe):

König Kristian stand am hohen Mast in Rauch und Qualm;
Sein Schwert hämmerte so fest,
daß Helm und Hirn des Goten barst. Da versanken alle feindlichen Achterdecks und Masten in Rauch und Qualm.
"Flieht", schrien sie, "flieh, wer fliehen kann!" Wer kann gegen Kristian von Dänemark im Kampf bestehen? "

Landeshymne von Dänemark:

Originaltext:

Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
nær salten østerstrand
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.

Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten,
bag højens bautasten.

Det land endnu er skønt,
ti blå sig søen bælter,
og løvet står så grønt
Og ædle kvinder, skønne mø'r
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.

Hil drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
som virker, hvad han kan!
Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.

Übersetzung:

Es liegt ein lieblich Land
Im Schatten breiter Buchen
Am salz'gen Ostseestrand
An Hügelwellen träumt's, im Tal,
Alt-Dänemark, so heißt es,
Und ist der Freja Saal.
Und ist der Freja Saal.

Dort saßen in der Vorzeit
Die behelmten Kämpfer
Und ruhten sich vom Streite aus
Dann wehrten sie die Feinde ab,
Nun ruhet ihr Gebein
Drüben bei dem Hügelgrab,
Drüben bei dem Hügelgrab.

Oh ja, das Land ist schön!
So blau die See der Belte,
Das Laub es grünt hier grün
Und schöne Mütter, edle Frauen,
Männer und gescheite Knaben
Bewohnen unsrer Inseln Auen,
Bewohnen unsrer Inseln Auen.

Für Krone und das Vaterland!
Für jeden einzeln' Bürger,
Der arbeitet, was er kann!
Unser altes Dänemark für immer,
So lange die Buche spiegelt
Ihre Krone im blauen Wasser,
Ihre Krone im blauen Wasser.